Tips & Trix - Tvättråd!
Optimer vaskeprocessen i forhold til bæredygtighed, miljø og hygiejne.
Vi ønsker, at vores produkter skal rengøre så længe og effektivt som muligt. Det kræver, at de håndteres og vaskes på rette måde. At vaske produkterne ved maks. temperatur er ikke altid optimalt, når det kommer til miljø og bæredygtighed. Derfor har vi udarbejdet disse råd som en hjælp til en bæredygtig vask.
Temperatur – vask og tørretumbling
- Materialets levetid forlænges, hvis du vasker ved lavere temperaturer. Gå altid efter at vaske ved så lav temperatur som muligt – 60°C er en god anbefaling, hvis ikke hygiejnekravene siger noget andet.
- Generelt kræver det 67°C at opnå en god hygiejne (på hospitalerne vasker man i dag typisk ved mellem 72-76°C).
- I nogle situationer kræves højere temperaturer for at komme uønskede bakterier til livs; her kan du vaske ved 95°C. Se altid maks. temperaturen, der er trykt på vores klude og mopper.
- I sygdomsperioder kan man vaske ved 95°C hver 3.-4. vask og ved lavere temperaturer de andre gange.
- Tørretumbling slider hårdt på alle tekstiler. Her kan du forlænge levetiden ved at reducere de gange, du tørretumbler – det er godt for både økonomien og miljøet.
- Ved tørretumbling anbefales i stedet en lav temperatur = 50°C anbefales.
|
|
Vaske-, skylle-, blege- og rengøringsmidler
- Flydende vaskemiddel med en pH-værdi på 9-10 er mere skånsomt for produkterne end vaskepulver med en pH på 10 eller højere. Som regel bestemmer maskinen dog, hvilket vaskemiddel man kan bruge.
- Gå efter en så lav pH-værdi som muligt.
Der er flere biologiske vaskemidler på markedet, som ikke kræver mere end 30-40°C. Vileda Professionals produkter fungerer udmærket sammen med disse.
- Sørg for at tilpasse mængden af vaske-/rengøringsmiddel efter vandets hårdhed.
- Lad ikke mopperne ligge længe i brugsopløsning med en sur pH-værdi (pH < 3), f.eks. blegemiddelstoffer.
- Brug aldrig skyllemiddel eller blegemiddel, når du vasker mikrofibermateriale.
- Den optimale måde at for-præparere mopper og klude på er at tilsætte evt. rengøringsmidler/-kemikalier direkte i skyllemiddelrummet eller i slutcentrifugeringsprogrammet.
|