
NYHED - Lokalt produceret mikrofiberklude
Hjemmestrikket, økologisk og effektivt.
Efterspørgslen på lokalproduceret varer og mindre transport er steget markant de seneste år.
Med det store fokus på miljø, CO2 udledning og genbrugmateriale der er kommet det seneste år, har vi valgt at gå ind i kampen mod unødig CO2 udledning og lange transporter over landegrænser.
Vi har derfor indgået et samarbejde med plejecentre i nærområdet, og har ansat de beboere der stadig har noget at yde til samfundet. De sidder hver dag og strikker vores nye innovative mikrofiberklude, af genanvendt polyester og polyamid.
Vores nye p-OldActivated (p for pensionist) klude kommer i handlen inden længe!
Nyhed! Køb lokalt og bæredygtigt!

Nyhed! Køb lokalt og bæredygtigt!
p-OldActivated er en fantastisk hjemmestrikket mikrofiberklud, perfekt til den daglige rengøring.
Tag støv og grovere snavs i et snuptag - og med ren samvittighed. Alle kludene bliver produceret af plejehjemsbeboere i og omkring Tune, og vi siger jer der bliver produceret store mængder!
Ved større ordrer hjælper vi hos Vileda Professional selvfølgelig til og får gang i strikketøjet, forvent derfor længere svartid på mails og andre henvendelser fremadrettet.
APRILSNAR!
APRILSNAR!
Selvfølgelig strikker vi da ikke vores klude selv... Det har vi folk til.
... og nej, de er ikke pensionister. ;)